Anmeldelse af Godzilla

Godzilla 2014Et af de mest kendte filmmonstre må siges at være Godzilla. Filmen er den klassiske historie om Godzilla med respekt for det originale værk af shirō Honda.

Vi kommer flyvende fra start og den første del af filmen er noget af det bedste jeg har set i denne genre meget længe. Historien starter med at et atomkraftværk der rammes af en “naturkatastrofe” og gennem ulykken river en familie i stykker.

godzilla 2014Faren fra familien føler sig skyldig over ulykken der skete på atomkraftværket og bliver overbevist om at regeringen prøver at skjule noget i forbindelse med katastrofen på værket.

Han bliver derfor anset som en der ser konspirationer overalt og belaster mildt sagt alle omkring ham, herunder hans søn der mener at hans far ikke kan give slip på fortiden.

Det store budget skinner igennem og Godzilla ser flottere ud end nogensinde før

Stemningen, billederne og ikke mindst musikken er helt i top. Scenerierne er utroligt flotte og man bliver lynhurtigt revet med at historien. Filmen har haft et kæmpe budget på mere end $150milioner dollars og dette ses tydeligt i kvaliteten af effekter osv.

Instruktøren Gareth Edwards har dog formået at lave en film der ikke helt følger den helt typiske Hollywood opskrift på succes, hvilket absolut gør den værd at se. Godzilla har også fået det blå stempel af de oprindelige skabere, hvilket den jammerlige version fra 1998 ikke kom i nærheden af.

godzilla filmPå den negative side går der lidt for meget action i den sidste del af filmen. Fokus flyttes i høj grad over på store kampscener og det bliver for ensformigt til min smag. Jeg er stor fan af veludførte action sekvenser, men det kan også bliver for meget af det gode.

Godzilla bør derfor ses på den størst mulige skærm, så gør det knap så meget at der går kæmpemonster destruktion i det hele.

En rigtig flot Godzilla film med respekt for originalen

Alt i alt der den nye Godzilla et besøg værd i biografen eller i det mindste at leje online. Filmen fortjener dog det store lærred og et rigtig godt lydsystem. Især de første 45 minutter er jeg stor fan af, men uanset gør Godzilla et absolut hæderligt stykke arbejde hele vejen igennem og er absolut en af de bedre action / monsterfilm i 2014.

Speak Your Mind

*