Anmeldelse af ViaPlay – Filmudlejning & streamingtjeneste

ViaPlay tilbyder en ganske god streaming tjeneste hvor du for en fast pris på 99,- pr. måned kan så se ligeså meget du har lyst til. Ud over streamingtjenesten kan du også leje film enkeltvis hos ViaPlay.

Hvad gør ViaPlay’s streamingtjeneste unik?

Det kan godt ses at ViaPlay har arbejdet på at gøre deres tjeneste så brugervenlig som muligt. Det hele er nemt at navigere rundt i og ligesom så mange andre streaming tjenester har de valgt at køre på Silverlight teknologien. Silverlight søger ganske enkelt for at det hele bare spiller og at streaming kvaliteten er i orden.

Ud over at du har adgang til streamingtjenesten kan du også vælge at leje film enkeltvis. Vælger du dette vil du selvfølgelig kunne få adgang til de nyeste titler, men vil så skulle betale for se hver enkelt

En rigtig god ting ved ViaPlay er at de ved hver eneste film viser ratings fra den populære filmside Rotten Tomatoes. Dette gør det langt nemmere hurtigt at få en ide om filmen er værd at se eller ej. Dette har kunne mange at de andre filmtjenester godt lære af. De andre streaming tjenester bruger deres egne rating systemer hvilke er langt mere upålidelige end dem fra en side som Rotten Tomatoes.

Hvor stort er udvalget hos ViaPlay?

Udvalget hos ViaPlay kunne godt være bedre. Det er ikke dårligt, men i og med der kun findes omkring 2200 titler er der især i nogle genre ikke ret meget at vælge i mellem. Der findes dog en hel del nyere film hos Viaplay hvilket trækker i den positive retning.

Vælger du at leje dine film enkeltvis har ViaPlay langt flere titler end de 2200 titler som indgår i månedsabonnementet. Når det kommer til lejefilmene kan du altså også finde helt nye titler på tjenesten. Indholdet på ViaPlay bliver i øvrigt løbende tilpasset af hensyn til rettighederne på de enkelte titler.

Hvor meget koster det at leje film hos ViaPlay?

Som så mange andre steder ligger prisen for at leje en nyere film hos ViaPlay 39,-. Dette er efter min mening i overkanten da en film jo kan lejes for det samme i f.ek.s BlockBuster hvor udvalget så bare er meget større. Den eneste fordel er at du ikke skal en tur i butikken. Lidt ældre film kan lejes til 29,-.

Streamingtjenesten hos ViaPlay koster som sagt 99,- pr. måned hvilket i mine øjne er en mere fair pris. For de 99,- fås et ganske bredt udvalg. I og med at både NetFlix, HBO Nordic og YouBio nu også lancerer streamingtjenester med månedsabonnent, mon så vi ikke kommer til at se et større udvalg hos ViaPlay, deres tjeneste er i hvert fald skruet godt sammen.

Med hensyn til udvalget af titler vil jeg sige at ViaPlay i øjeblikket vinder over NetFlix da der ligger en del nyere materiale hos ViaPlay.

Fordele ved ViaPlay

  • Nem og overskuelig hjemeside
  • Høj kvalitet af streamning
  • Tilbyder både månedsabonnement og enkelt udlejning af nye filmtitler
  • Med et månedsabonnement til 99,- kan du se så lige så meget som du vil
  • Du kan prøve ViaPlay gratis i måned

Ulemper ved ViaPlay

  • Der er kun 2200 titler tilgængelige via månedsabonnementet
  • De nyeste sæsoner af serierne findes meget sjældent under månedsabonnementet
  • Det er lidt for dyrt at leje en film da det koster 39,-

Speak Your Mind

*